mandag den 12. marts 2012

Gode flybilletter

Nu har vi købt flybilletter til Paraguay. Vi skal afsted onsdag d. 11. april 2012, kl. 18:55 fra Billund og kommer hjem igen torsdag d. 26. april 2012.

Vi ankommer til Paraguays hovedstad Asuncion  torsdag d. 25. april, kl. 9:30. Et godt ankomsttidspunkt, når vi vil leje bil og køre et stykke ud på landet den første dag. Vi har besluttet at droppe selve Asuncion i denne omgang. I stedet for vil vi koncentrere os om den nordvestlige del, Chaco, og derefter køre til Concepcion, der ligger ved Paraguay-floden nogle hundrede kilometer nord for Asuncion.

Det, der specielt interesserer os i Chaco er de tre kolonier, hvor der bor mennonitter.



Russisk mennonit-familie i deres første hjem i vildnisset i Chaco, 1930. Læg mærke til ”flaske træet” som står som en vagtpost foran huset. Familien på billedet brugte træet som skab.