Billund, 26. april 2012

Vi ankom til regn og blæst, så vi måtte have fat i jakkerne. Brat overgang fra de sidste 14 dages 25-30 grader.

Jernbanemuseum

Der har tidligere været flere strækninger jernbane i Paraguya. Nu er der lidt bygninger tilbage - vi snakkede om at man altid kan kende en stationsbygning eller en anden jernbanebygning om det er i Europa eller i Paraguay:

Der har været en jernbane fra Asunción til Coronel Bogado - tæt på Paranáfloden og Argentina. Tilbage er nu kun nogle bygninger som den ovenfor og et museum i Sapucai.

Vi var selvølgelig inde og se museet, men besøget blev noget forstyrret af at Henning opdagede,at han havde glemt sit Visakort på hotellet i Villarrica. Vi brugte så lidt tid på at få det kort spærret.

Mod Asuncion

Jeg var blevet lidt træt af døre der ikke kan lukkes, så vi bestilte værelse på Hotel Ibis i Asuncion mandag og tirsdag.

Vi havde lidt besvær med at finde den rigtige vej ud af Villarrica, men så fik vi set noget af byens udkant.

Vi kørte på et tidspunkt bag denne familie i hestevogn:

Vi kom forbi kirkegården, her er kapellerne nogen gange større og flottere end nogle af beboelses-husene:

Jordvej, da vi virkelig var på afveje:

Villarrica

Vejen nordpå fra Caazapá var med store marker med spredt kvæg og små huse, nogen bedre end andre, langsvejen.

Villarrica er en noget større by, med mange motorcykler, en behersket trafik og meget at kigge på.

Vi fik et fint, roligt værelse ud mod gården på Hotel Ybytyruzú. Det kostede 200.000 PYG altså ca. 260 kr., men her kunne badeværelsesdøren slet ikke lukkes! Vi spiste igen empanadas til aftensmad, sad udendørs og kiggede på trafikken. Vi fik øje på en butik med alverdens vin og spiritus. Der købte vi paraguayansk rom og caña, som er sukkerrørsbrændevin, smager som whisky.

Inden vi forlod Villarrica mandag morgen var vi en tur omkring markedet:

Ved markedet holder en række hestetaxier parat til at køre folk hjem med deres indkøb:

Vi kom forbi denne spændende forretning en blanding af byggemarked og isenkræmmer, Henning ville gerne have købt noget, men måtte nøjes med en snak med ejeren og et foto:

Badeværelsesdørene binder

I Caazapá - en mindre by der ligger for enden af asfaltvejen - fandt vi et lille familiehotel. Vi gik gennem et rum, hvor hele familien sad og så fjernsyn. De var rigtig søde. Værelset var OK. Badeværelsesdøren skulle ha' et ordenligt fur for at kunne lukkes. Lidt for dårligt fordi værelset incl. morgenmad kostede 100.000 PYG, dvs. ca. 130 kr. Det kan så ikke være morgenmaden der kostede mange kroner: Vi fik tynd kaffe og "pølsebrøde"brød med noget der ikke var smør, måske plantemargarine, nå, ja og et glas appelsinjuice.

Om aftenen sad vi uden for et gadekøkken og spiste empanadaer.

Mens de lokale gik i kirke kørte vi nordpå mod Villarrica.

Længere sydpå - til Caazapá

Inden vi forlod San Estanislao var vi på det lokale museum, der mest handler om triple alliance krigen i midten af 1800-tallet. Museet er indrettet i nt fint restaureret kaserne. De kan også fremvise skindet af en 8 m lang "hundeslange"-

Vi fandt derefter den rigtige vej ud af byen med hjælp fra en flink mand Henning spurgte. Den flinke mand har en niece, der har læst i Danmark, hvor vidste han ikke. Han selv havde arbejdet i Spanien og kendte godt Soria.

Henning snakker med rigtig mange flinke mennesker. I går fik han lov til at fotografere en af de utallige bevæbnede vagter, der står ved banker, supermarkeder og lignende. Billedet kommer på senere.

På vejen i dag måtte vi stoppe flere gange for kvæg, der krydsede vejen. Vi måtte også stoppe for vores 3. og indtil nu - værste politikontrol. En meget omhyggelig ung mand, der ville se alle papirer: Selv vores vaccinationskort og mit pas. Men heller ikke han brokkede sig over, at bilens nummerplader ligger på bilens bagsæde.  Det tog længere tid end normalt, og jeg synes ihvertfald det var lidt ubehageligt.

Vi passerede også flere oksekærrer, jeg var heldig at få et billede at en af dem:

I San Estanislao er der en tandlæge der reklamerer med at "Jesus elsker dig" mandag til lørdag:

Vi var inde og se en kirkegård, der ligger i nærheden af Villarrica:

Vi har fundet et hotel i Caazapa med lidt mere gulvplads end vi er vant til, en almindelig bruser og et WI-FI der fungerer. 

Henning er gået den første tur i byen og jeg skal lige prøve madrassen inden vi skal finde noget aftensmad.

Vejret omkring os de kommende dage:

Weather forecast
provided by tititudorancea.com

San Estanislao

Fredag forlod vil San Pedro de Ycamandiyu da regnen holdt op, og vi kunne hente bilen fra mudder-parkeringspladsen. Vi kørte til San Estanislao, en lidt kedelig by med mange motorcykler og unge mennesker der kørte langsomt rundt og spillede høj musik fra bilerne.

Vi spiste noget milanese - dvs. kød beklædt med panering og friturestegt med salat til. Det var også et lille rustik sted, Henning tog vist et billede, det kommer på senere.