fredag den 27. april 2012

Billund, 26. april 2012

Vi ankom til regn og blæst, så vi måtte have fat i jakkerne. Brat overgang fra de sidste 14 dages 25-30 grader.

tirsdag den 24. april 2012

Jernbanemuseum

Der har tidligere været flere strækninger jernbane i Paraguya. Nu er der lidt bygninger tilbage - vi snakkede om at man altid kan kende en stationsbygning eller en anden jernbanebygning om det er i Europa eller i Paraguay:



Der har været en jernbane fra Asunción til Coronel Bogado - tæt på Paranáfloden og Argentina. Tilbage er nu kun nogle bygninger som den ovenfor og et museum i Sapucai.

Vi var selvølgelig inde og se museet, men besøget blev noget forstyrret af at Henning opdagede,at han havde glemt sit Visakort på hotellet i Villarrica. Vi brugte så lidt tid på at få det kort spærret.


Mod Asuncion

Jeg var blevet lidt træt af døre der ikke kan lukkes, så vi bestilte værelse på Hotel Ibis i Asuncion mandag og tirsdag.

Vi havde lidt besvær med at finde den rigtige vej ud af Villarrica, men så fik vi set noget af byens udkant.

Vi kørte på et tidspunkt bag denne familie i hestevogn:


Vi kom forbi kirkegården, her er kapellerne nogen gange større og flottere end nogle af beboelses-husene:


Jordvej, da vi virkelig var på afveje:




Villarrica

Vejen nordpå fra Caazapá var med store marker med spredt kvæg og små huse, nogen bedre end andre, langsvejen.

Villarrica er en noget større by, med mange motorcykler, en behersket trafik og meget at kigge på.

Vi fik et fint, roligt værelse ud mod gården på Hotel Ybytyruzú. Det kostede 200.000 PYG altså ca. 260 kr., men her kunne badeværelsesdøren slet ikke lukkes! Vi spiste igen empanadas til aftensmad, sad udendørs og kiggede på trafikken. Vi fik øje på en butik med alverdens vin og spiritus. Der købte vi paraguayansk rom og caña, som er sukkerrørsbrændevin, smager som whisky.

Inden vi forlod Villarrica mandag morgen var vi en tur omkring markedet:


Ved markedet holder en række hestetaxier parat til at køre folk hjem med deres indkøb:



Vi kom forbi denne spændende forretning en blanding af byggemarked og isenkræmmer, Henning ville gerne have købt noget, men måtte nøjes med en snak med ejeren og et foto:




Badeværelsesdørene binder

I Caazapá - en mindre by der ligger for enden af asfaltvejen - fandt vi et lille familiehotel. Vi gik gennem et rum, hvor hele familien sad og så fjernsyn. De var rigtig søde. Værelset var OK. Badeværelsesdøren skulle ha' et ordenligt fur for at kunne lukkes. Lidt for dårligt fordi værelset incl. morgenmad kostede 100.000 PYG, dvs. ca. 130 kr. Det kan så ikke være morgenmaden der kostede mange kroner: Vi fik tynd kaffe og "pølsebrøde"brød med noget der ikke var smør, måske plantemargarine, nå, ja og et glas appelsinjuice.

Om aftenen sad vi uden for et gadekøkken og spiste empanadaer.

Mens de lokale gik i kirke kørte vi nordpå mod Villarrica.

lørdag den 21. april 2012

Længere sydpå - til Caazapá

Inden vi forlod San Estanislao var vi på det lokale museum, der mest handler om triple alliance krigen i midten af 1800-tallet. Museet er indrettet i nt fint restaureret kaserne. De kan også fremvise skindet af en 8 m lang "hundeslange"-

Vi fandt derefter den rigtige vej ud af byen med hjælp fra en flink mand Henning spurgte. Den flinke mand har en niece, der har læst i Danmark, hvor vidste han ikke. Han selv havde arbejdet i Spanien og kendte godt Soria.

Henning snakker med rigtig mange flinke mennesker. I går fik han lov til at fotografere en af de utallige bevæbnede vagter, der står ved banker, supermarkeder og lignende. Billedet kommer på senere.

På vejen i dag måtte vi stoppe flere gange for kvæg, der krydsede vejen. Vi måtte også stoppe for vores 3. og indtil nu - værste politikontrol. En meget omhyggelig ung mand, der ville se alle papirer: Selv vores vaccinationskort og mit pas. Men heller ikke han brokkede sig over, at bilens nummerplader ligger på bilens bagsæde.  Det tog længere tid end normalt, og jeg synes ihvertfald det var lidt ubehageligt.

Vi passerede også flere oksekærrer, jeg var heldig at få et billede at en af dem:



I San Estanislao er der en tandlæge der reklamerer med at "Jesus elsker dig" mandag til lørdag:


Vi var inde og se en kirkegård, der ligger i nærheden af Villarrica:


Vi har fundet et hotel i Caazapa med lidt mere gulvplads end vi er vant til, en almindelig bruser og et WI-FI der fungerer. 

Henning er gået den første tur i byen og jeg skal lige prøve madrassen inden vi skal finde noget aftensmad.

Vejret omkring os de kommende dage:


San Estanislao

Fredag forlod vil San Pedro de Ycamandiyu da regnen holdt op, og vi kunne hente bilen fra mudder-parkeringspladsen. Vi kørte til San Estanislao, en lidt kedelig by med mange motorcykler og unge mennesker der kørte langsomt rundt og spillede høj musik fra bilerne.

Vi spiste noget milanese - dvs. kød beklædt med panering og friturestegt med salat til. Det var også et lille rustik sted, Henning tog vist et billede, det kommer på senere.

Sparebruser

Her får I et billede af den specielle gennemstrømningsbruser de mindre hoteller og velsagtens også private bruger. Der får gerne strøm gennem sammenflikkede ledninger, hvor sammenføjningerne er dækket med isolér-bånd. De steder hvor den findes er der ikke varmt vand i håndvasken, så vi får hverken brusebad - vi tør ikke - eller etagevask - kun lidt vand i hovedet.

torsdag den 19. april 2012

Endnu længere ud - San Pedro de Ycuamandiyu

På vejen fra Concepcion til San Pedro de Ycuaamandiyu måtte vi holde tilbage for denne ko, der skulle over vejen:


- og på den samme vej er Henning inde at købe en vand ved en af de utallige små forretninger:



Han købte IKKE noget af det vilde honning:


Og vi så - på lidt lang afstand - en traditionel klædt mennonitkvinde på en havetraktor (nederst i højre hjørne):


Vi fik et hotelværelse - igen på byens bedste hotel - Hotel PL, der havde givet sig selv 5 stjerner. Det var det spøjseste. I Bradts bog om Paraguay står det beskrevet som nyt - det ville være bedre at skrive at det er en længerevarende ombygning. Lange gange med værelser enten helt uden vinduer eller med et lille vindue med  råglas ud til en gang. Der var stadig plast omkring sengegavl og sengeborde, der var polstret med orange stof.

Men der var en fin ny fladskærm, fin ny AC og vifte i loftet. Morgenmaden var tynd, tynd kaffe med tørre chipas - direkte ud af posen.

Så der kommer vi nok ikke igen, selvom det var billigt. Det var så billigt at vi ikke engang fotograferede det.

Om aftenen blev det regnvejr, der varede til om morgenen, men det kan værten jo ikke gøre for.

Om aftenen spiste vi på et "polleria" dvs. et sted hvor de grillsteger kyllinger i vejkanten. Der delte vi en nystegt, lækker kylling uden noget som helst tilbehør. Det var også billigt. Og det mest rustikke sted jeg indtil nu har spist. Værten og hans børn var rigtig søde, ville vide hvor vi kom fra og fik set danske sne-billeder på Hennings mobil-telefon.



onsdag den 18. april 2012

Concepcion

I gaar vendte vi hjem (jeg kan ikke finde gaaseoejnene paa dette tastatur) til Parador Pirahu for en overnatning. Vi blev modtaget som gamle bekendte, de er rigtig flinke der. Men de har stadig alt for mange myg. I dag koerte vi til Concepcion, de sidste 60-70 km paa en frygtelig hullet vej, hvor man kun kunne koere max. 30 km i timen.

På køreturen til Concepcion var det igen græsssende kvæg på kæmpemarker vi så:


- og igen masser af palmer:



Vi var også lige ved at køre over denne slange. Den var ca. 2 m lang:


Concepcion er en dejlig by, fattig, med masser af motorcykler og gamle flotte kolonihuse som fx dette:



Der er masser af steder hvor man kan sætte sig med en øl og kigge på trafikken:





Vi har indlogeret os paa byens fineste hotel - Hotel Concepcion Palace. Deres traedloese netvaerk virker bare ikke. Men ellers er her fint. Byen er hyggelig, i morgen laegger jeg billeder paa.

mandag den 16. april 2012

Langt, langt ude

I nat så jeg med egne øjne månen vende som på bloggens topbillede.

Jeg kunne ikke få mig til at vække Henning så han kunne se det, fordi det var kort tid efter jeg havde vækket ham, så han kunne smide skrubtudsen ud af badeværelset.

Om lidt kører vi igen sydpå - vi regner med at overnatte i Pozo Colorado, hvor vi skal dreje til venstre for at komme til Concepción.

Som Henning sagde i går, så er vi ikke bare langt væk i et mærkeligt land, vi er også meget langt ude på landet i dette land.

søndag den 15. april 2012

Rundt i mennonitter-land

I fredags kørte vi omkring Loma Plata for at se om det var noget til en overnatning senere. Det var det ikke.

Derfor kørte vil til Neuland - Neu-Halbstadt her søndag formiddag. Vi ville gerne besøge en koloni, men de veje vi hidtil var kommet forbi var opkørte og mudrede. Så i dag på vejen til Neu-Halbstadt kom vi forbi en fin, tør jordvej og et skilt til en koloni der hedder Landskrone - der kørte vi hen - 9 km frem og tilbage.

Langs vejen til Landskrone er der mange blomstrende flaske-træer - her er et af dem:



Vi fik helt vand i øjnene, da vi så disse sortbrogede soppe i Landskrone:


Citrusfrugter i Landskrone:

Hviledag i Filadelfia

Lørdagen tilbragte vi i Filadelfia. Var på et museum om mennonitternes første tid i Paraguay. Og var på turist-kontoret, hvor vi fik en interessant rundvisning i en udstilling af udstoppede dyr fra området samt hørte mere om mennonitterne i Paraguay før og nu.

Men lige pludselig var klokken 11.30 og alt - alt lukkede. Så var det ikke meget fest i den by mere.

I supermarkedets forhal er der hylder til styrthjelmene. Der er rigtig mange knallerter/små motorcyker, der kan transportere op til personer ad gangen. Der er ikke ret mange der bruger styrthjelm.


Henning gik en tur og fik en hel families sygehistorie på tysk i en lille købmandshandel, hvor den stakkels mand egentlig bare ville købe en øl.

2.dagen - kørte fra Pirahú til Filadelfia

På vejen til Filadelfia - vi kørte stadig på en lige landevej nu med lidt flere huller i asfalten og med oversvømmelser og grønt til begge sider - kom vi forbi et spisested hvor vi stoppede for at få en is. Her havde oversvømmelsen været på vej ind i huset. De havde lagt brædder så man ikke skulle gå i mudderet.


i vejkanten havde folk og fæ søgt skygge under et stort skilt.

På vejen første dag

De første myggestik fik vi da vi forude havde set en kæmpelastbil være i gang med at bakke ind til en mark. Han skulle hente en bilfuld køer som 4-5 paraguayanske cowboys - gauchos - havde gennet hen i en indhegning.

Efter mange forsøg kom lastbilens bagende på plads ud for rampen og så kom kvæget op i bilen ved hjælp af hujen, slåen og stikken.



- og Henning så at ham her havde en pistol.

Den første dag så vi også disse nandu'er på en mark. Det er en speciel sydaamerikansk strudsefugl, der har tre tæer - vist nok i modsætning til både emu og alm. struds - de har kun to tæer.

Ankomst Paraguay

Vi ankom planmæssigt til Asuncion. Damen i Hertz-udlejningen ventede os, og overdrog os en VW Fox UDEN nummerplader. Det er helt normalt fortalte hun, at nye biler kører uden. Hun viste os nummerpladerne. De ligger pænt på bagsædet. Vi havde heller ingen problemer med det ved de to polititjek vi kørte igennem den første dag.

Vi kørte næsten 300 km ud af en lige landevej med palmer og masser af køer og fugle på de enmorme marker, med spredte palmer og anden bevoksning. Der var mange oversvømmede marker.


søndag den 8. april 2012

Lokal tid og temperatur

Her ser I temperaturerne i Filadelfia, der er den største by i Chaco, nordvest Paraguay, i området hvor mennonitterne bor.

Lokal tid: I Paraguay er vi 6 timer bagefter Danmark.


lørdag den 7. april 2012

Kort og fakta Paraguay


Lidt fakta om landet:

Paraguay ligger midt i Sydamerika. Det grænser til Brasilien mod nordøst, til Bolivia mod nordvest og til Argentina mod syd og sydvest. Landet har ingen direkte adgang til havet.

Befolkning: Ca. 6,5 mio. En meget ”ung” befolkning: ca. 1 mio. er under 14 år.

Befolkningstæthed 14 pr. km2 - i Chaco dog under 1 menneske pr. km2!

Areal: 406.750 km2

Hovedstad: Asunción

Officielle sprog: spansk og guarani.

Ca. 95% af Paraguays befolkning er mestizer, og omkring 90% tilhører den romersk-katolske kirke. 


Lidt om landets historie de sidste 100 år:

Paraguays historie er blevet karakteriseret af lange perioder med autoritære regeringer, politisk ustabilitet og intern uro samt ødelæggende krige med landets naboer 1904 - 1932: Regeringer med det Liberale Parti og optakt til Chaco-krigen
  • 1932 - 1935: Chaco-krigen
  • 1935 - 1940: Regeringer med Revolutionary Febrerista Party og Jose Felix Estigarribia
  • 1940 - 1948: Higinio Morinigo-regering
  • 1947 - 1954: Paraguaysk Borgerkrig (Marts 1947 til August 1947) og reetableringen af Colorado Partiet
  • 1954 - 1989: Alfredo Stroessner-diktatur
  • 1989 - : Overgang til demokrati

Her under finder I en flot video - fra youtube.com  - fra en biltur den vej gennem Chaco, som vi skal køre, dog får vi nok ikke så mange dyr at se, fordi vi har en plan om ikke at køre om natten.

Skru ned for musikken og nyd billederne.


Mennonitternes historie

Den første mennonitmenighed blev dannet i Zürich i januar 1525. Stifterne havde bl. a. den opfattelse, at barnedåb ikke var forenelig med Det Nye Testamente . Døberbevægelsen, som benævnelsen for trosretningen var i begyndelsen, spredte sig i løbet af kort tid til store områder i Schweiz, Østrig og Tyskland.

Af deres modstandere blev de kaldt gendøbere (anabaptister), fordi de også døbte voksne, som allerede var barnedøbt. Den lutherske kirke fastholdt begrebet gendøbere helt til midten af 1900-tallet.

Op til 1700-tallet forfulgte både den lutherske, den reformerte, den katolske kirke og fyrsterne den nye bevægelse med stor grusomhed. Mange fik frataget ejendom, blev fordrevet fra deres hjem og slået ihjel. I 1529 vedtog den tyske rigsdag det såkaldte gendøbermandat, som foreskrev dødsstraf for gendøbere.

Selvom de blev mødt med massiv modstand, nåede døberne også Nederlandene, hvor Menno Simons tilsluttede sig dem i 1536. Han samlede den pacifistiske del af bevægelsen og oprettede menigheder i det nederlandske og nordtyske område, hvor de nu blev kaldt mennonitter eller dåbssindede.

Efter hans død splittede bevægelsen sig i en periode op i flamske, frisiske og waterlandske menigheder. I 1600-tallet var bevægelsen præget af modstanden mellem de mere liberale - lammister og de mere konservative - sonnister. I 1693 udtrådte den konservative del under ledelse af Jakob Ammann af kirkesamfundet og kaldte sig amish. Resten kaldte sig nu mennonitter.

Mens mennoniterne i de nordlige Nederlandene med indførelsen af religiøs tolerance i 1579 kunne virke frit, var mennonitterne i andre lande fortsat offer for forfølgelse, tortur og martyrdød. Den fortsatte religiøse forfølgelse i store dele af Europa førte til udvandringen til det daværende Vestprøjsen og lidt senere også til Nordamerika, hvor mennonittiske immigranter etablerede sig en række nye byer og kolonier. Mennonittiske indvandrere bosatte sig her især i Pennsylvania og omkring de store søer. Mange af dem har bevaret deres tyske dialekt (pennsylvania-tysk eller plattysk) op til i dag.

I Vestprøjsen opdyrkede mennonitiske flygtninge fra Nederlandene sumpområderne ved Weichels floddelta. De byggede diger og kanaler og kunne på den måde udnytte området til kvægdrift. Da det indbragte landets byer og godsejere en stor økonomisk fordel, fik mennonitterne lov til at dyrke deres tro uhindret. Da mennonitterne i Vestprøjsen kom under Prøjsen efter den polske deling i 1772, ændrede situationen sig drastisk. De cirka 12.000 mennonitter afviste at gøre krigstjeneste for de prøjsiske konger, og selv om det blev godtaget, fik de ikke længere lov til at udvide deres område.

Derfor udvandrede mange af dem på Katharina den Stores opfordring til Ukraine, hvor de grundlagde de to bosættelser Chortitza (i 1789) og Molotschna (i 1804). Men da den russiske zar indførte almindelig værnepligt i 1874 udvandrede igen cirka en tredjedel af mennonitterne til Manitoba i Canada og forskellige steder i USA.

I løbet af 1920'erne udvandrede yderligere 23.000. Ved Sovjetunionens sammenbrud var der trods religionsforfølgelserne stadigvæk mange tysktalende mennonitter tilbage, og i løbet af få år udvandrede mere end 200.000 af dem til Tyskland. De danner i dag en stor del af den mennonittiske bevægelse i Tyskland.

På verdensplan findes i dag over 1 mio. mennonitter.

Der findes en historisk og kulturel forening for mennonitter i Paraguay: Verein für Geschichte und Kultur der Mennoniten en Paraguay - på deres hjemmeside kan du se meget mere, siden er på tysk eller spansk.

Mennoniter i Danmark

I København eksisterede en lille menighed af mennonitter, der havde en kirke på Østerbro - Østerbrogade 55. Da deres præst døde i slutningen af 1900-tallet, forsvandt menigheden lige så stille. I 1800-tallet var der også mennonitterne  i Fredericia og i Friedrichstadt.